Andreas Richardt
1708 – 1796


gift 3 gang og får 27 børn
a. g.m. Annedke Hansdatter Heiningen 1702-1745 får 3 levende børn. (tredieslægtsled 10-12)
b. g.m. Ursula Justdatter Bourchhorst 1721- 1767 får 9 børn. (tredie slægtsled 13-19-21).
c. g.m. Maren Hermansdatter Sørensen 1769-1828 får 9 børn. (tredie slægtsled 22-30)

2. slægtled
Barn (1) Andreas Richardt Ursula Justdatter Borchhorst

Skovridder på Gisselfeld
1732 - 1751 og igen fra 1756 - 1796
Født: d. 10. 2. 1708 i Ågerup/Tølløse
Døbt: i Ågerup kirke ved Anderskou
Død: V. Egede d. 27. 5. 1796
88 år gammel

2. hustru
Født: d. 28. 4. 1718
Gift: d, 28. 4. 1746 i i UIse
Død Vester Egede d. 28. 4. 1767 49 år gammel
Født, gift, død samme dato. (?)

Han havde 27 børn med 3 hustrner Hun fik 9 børn

 

Levned

I året 1714 da Johann R. kom i tjeneste ved Gisselfeldt, var Andreas R. (2. slægtled) 6 år gammel. Han blev ikke længe hos sin far. Han var kun 13 år da han kom til den kongelige jagt ved Nielstrup på Fyn, som var ved Elstrup gaard og kaldtes "prins Carls jagt", her var han i 3 år.

I 1724 tog han til København for at søge tjeneste hos et eller andet grevskab. Her mødte han en pige ved navn Karen Wendelbo. De regnede med, at de ville gifte sig, men som jæger ville hun ikke ægte ham. Han skulle lære en profession, og det skulle være skrædder, og kvindens magt fik overhånd. Han var i lære i 3 år og blev Svend i 1727.

Nu var det meningen at han skulle rejse til Holsteen med sin forlovede, men det blev der ikke noget af, da hans venner foreslog ham en anden vej. Han blev rekommanderet, og kom i tjeneste hos Carl Meyer, som var Livtjener hos kong Frederik IV.

Der blev han til år 1730, det var det samme år som Frederik IV døde på Odense slot. Han var med til at ledsage båren til Roskilde domkirke.

Ved Christian VI 's tiltrædelse skete der store forandringer. — Livtjener Carl Meyer blev afskediget og Andreas R. var uden tjeneste.

Han besluttede at tage til Holsteen, dog ville han først hjem, for at tage afsked med sine forældre. På den tid var hans far ansat hos hendes høje nåde grevinde Gyldenløwe som stadsjæger og taffeldækker.

Grevinden lod Andreas R. tilkalde og tilbød ham arbejde som underjæger og taffeldækker på Gisselfeldt, hvilket han modtog. År 1732 afløste han sin far som jæger, d. 14/10 - 1756 blev han skovridder på Gisselfeldt. Han var i grevindens tjeneste fra 1732 til 1751. Han og hans far og søn var skovridere her i tilsammen 105 år, hvorefter sønnens svigersøn, skovrider Bræmer efterfulgte dem.

Nu kom en anden kærlighedens ild i hans bryst ved navn Annedke Heiningsen. Hendes far var jagtbetjent ved Geheimeråd Ahlefeldts stamgods i Holsteen. Samme Ahlefeldt var h. h. nådes anden gemal. I 1732 overtog Andreas R. sin fars arbejde og giftede sig med Annedke Heinesen, som han levede sammen med i ll år. Hun døde d. 7. oktober 1746, hun var født i 1702, altså 44 år gammel. Hun fødte 7 sønner og 2 døtre. I den sidste barselsseng fødte hun tvillinger. De 7 børn døde små, og kun de to pigebørn Dorothea Joachimine og Ane Sophie R. blev voksne levende.

Nu var Andreas enkemand i 2 år, men 28. april 1748 giftede han sig igen. Denne gang med Ursula Justdatter Borchhorst, en datter af Theologisk Attestatus Sognedegn til Ulse og Frese menigheder ved Gisselfeldt, Just Olufsen Borchhorst, født 1685, død: d. 27/8 - 1746 og Susanne Petersdatter, død d. 23/7 – 1754 i Tårnemark - Fuirendal. Sidstnævnte boede som enke sammen med søsteren Karen Peters datter, og begge kom ulykkeligt af dage med arsenik, da deres pige tog fejl af sukker og gift i deres te.

Andreas R. og Ursula var gift i 19 år og hun fødte 7 sønner og 2 døtre, hun døde 1767. (en søn Godthard August R. er vores forfar) Ursula Justdatter døde 49 år gammel og atter sad Andreas R. som enkemand i 2 år.

I 1751 skete der en mærkelig forandring. - En forpagter ved navn Michael Quistgaard overdrog Andreas R. en commission at købe herregården "Basnesse". Det var så vel til Quistgaards fornøjelse, at han gav Andreas det løfte, at ville belønne ham med at skænke ham til arv og eje en af godsets bøndergårde, som var på 8 tdr. hartkorn. På grund af dette store løfte frasagde han sin tjeneste hos hendes nåde, uagtet hun selv bad ham betænke sig og tilbød ham at blive, for uden at hun ved grev Laurvig 2 gange tilbød ham at blive hos sig, blev han bestandig ved sit forsæt. Da tiden kom og han skulle rejse, beviste hun ham den nåde at transportere hans gods og ejendom med 22 vogne.

Andreas ankom nu til "Basnesse" med sin familie og ventede i 2 år på bemeldte Quistgaards løfte opfyldelse, som aldrig blev opfyldt. Bemeldte Quistgaard overdrog ham i stedet et sted til forpagtning i Slagelse købstad, hvor der var hestemølle og avling, og hvoraf han skulle svare 100 R. årlig. Conditionerne var sådan at Andreas skulle være fri for afgift det første år. Dette løfte blev lige så lidt opfyldt, som det første. Han var meget skuffet i sin forventning. 4 år var gået og i stedet for belønning, så han sig forgældet og ødelagt af bemeldte Quistgaard. Nu besluttede han sig til at rejse til Jylland, det skete pinseaften 1755. Så snart Quistgaard opdagede det, anså han ham for bankerot, hvorpå han lod ham indkalde og gjorde fordring på tilgodehavende. Herefter fulgte dom og execution, og det blev fortalt, at selv puderne i vuggen ikke blev sparet.

I året 1755 måtte hans kone nr. 2 Ursula flytte til Næstved med det lidt, der var tilbage, tillige med hendes børn, som var det eneste hun ejede og hun var tillige frugtsommelig. Adolph blev født i Næstved d. 10.11.1755. Samme måned kom Andreas tilbage fra Jylland og fandt sin kone og barn i disse omstændigheder, ødelagte, brødløs.

Nu var det nødvendigt at finde en udvej, han måtte påtage sig et ubetydeligt job som skytte ved "Beckerskou" hos etatsråd Munthe Morgenstjerne. På dette tidsrum mellem 1751 og 1755 var h. h. nåde Gr. Gyldenløve død, og efter den Gyldenløviske fundats a 1701 no. 2, var hans højgrevelige excellence Grev Danneskiold Samsøe den ældre tiltrådt embedet som overdirektør ved Gissenfeldt kloster. Alle hendes nådes betjente var gået på pension eller indsat i klostrets tjeneste. Deri blandt en person ved navn Schrøder som skovridder. Efter nogen tid blev denne Schrøder beskikket til holstforster i grevskabet Laurvig. Nu var chancen der for Andreas, men han turde ikke driste sig til at søge den ledige stilling efter Schrøder, selv om han så ofte var blevet anmodet om at blive i tjenesten.

Nu fremtrådte der en mand ved navn Morten Quistgaard. Han var meget ked af den måde hans familie havde behandlet Andreas på. Han talte med overdirektøren Grev Danneschiold, om Andreas og hans begivenheder. Benævnte Quistgaard har forsikret, at da han hørte Andreas Richardt navnet nævnt, glædede han sig over, at han endnu levede, og samme dag besluttede greven, at udnævne ham til skovridder ved Gissenfeldt kloster. Den l.oktober 1756 modtog han sin tjeneste.

Andreas børn med Ursula Justdatter Borchborst:

  1. En datter, døbt d. 14/2 -1747 i V. Egede begravet d. 23/3 samme år. (0 ar)
  2. Susanne Chatrine R. døbt d. 28/1 -1748 i V. Egede, død Basnæs, begravet d. 4/6 -1752 i Tjæreby. (4 år gammel)
  3. Johan Just R. døbt d. 16/11 -1750 i V.E., død Basnæs, begravet d. 5/5 -1752 i Tjæreby. ( 2 år gammel)
  4. Johan Just R. døbt d. 7/3 - 1753 i Tjæreby, død d. 25/8 - 1831, begravet 29/8 i Herfølge (78 år gammel)
  5. Hans Adolph R. døbt 9/11 -1755 i St. Peter Næstved, død 26/9 -1819, begravet 1/10 i V.E. (64 ar gammel) Fra 1779 -1784 skytte på Rachenberg (senere Julsberg). Han var skovridder efter sin far på Gisselfeld fra d. 1/10 -1790 til sin død. Han var gift 3 gange
  6. Frederik Nicolay R. døbt d. 5/4 -1758 i V. Egede, begravet d. 17/7 -1765. (7 år gammel)
  7. Godthard August R. hjemmedøbt d. 10/8, dåb konf. d. 26/8 - 1760 i V. Egede, død før 1840 (80 år gammel)
  8. Peter Wilhelm R født d. 28/5 -1763, døbt dom. Exaudi samme år d. 3/6 i V. Egede, død d. 25/5 -1826 af alderdom. Ved hans mors død, modtog hans elskede søster (halv søster) Dorthea .Joachimine ham til sig i Kbh. og i 6 år sørgede hun for hans opdragelse og lærdom, men i å ret 1773 mødte hun hans svoger og en stor skæbne, hvorved de måtte bortsælge deres ejendom. Han igen måtte tage hjem til din far, der var han i 2 år., indtil han blev sendt til Frederiksberg hospital på grund af begyndende blindhed. I 1776 forlod han efter 3 operationer hospitalet blind, og i 1778 blev han af kammerherreinde Trolle tildelt ophold på Vartov og 14/5 -1779 tog han "Peter Oxes seng nr. 6" i besiddelse. Her forfattede han fyldestgørende afhandling om sin slægt. Han boede her i 47 år. I bo-opgørelsen fremgår det at han efterlod sig 2 dyner, 2 puder, 2 veste, 1 par benklæder, en lille dragkiste, 2 skabe, 1 kuffert og en stol (62 år gammel). (Det er Peter Wilhelms oplysninger der er brugt i foregående beretninger, læs stamtavlen Dag i hæftet)
  9. Frederik Nicolay, hjemmedøbt "For svagheds skyld" d. 21/12 - 1766. Døbt konf. d. 2/1 -1767 i V. Egede. Han var skrædder og landmand. død d. 4/9 -1828, begravet d. 8/9 i Herfølge. Han havde ophold hos skovridder Bartholdy i Brands hus i Herfølge. (62 år gammel)

------------------------------------------------

59 år gammel gifter Andreas Richardt sig med sin husholderske Maren Sørensen, en datter af borger og vognmand Hermann Sørensen, Slagelse. De levede sammen i 28 år og hun fødte ham 9 sønner.

Præsten og salmedigteren Chr. Richardt er efterkommer af 3. hustru Maren Hermansdatter Født 1743, død 28.11.1828).

Hun fødte 9 sønner, en af dem var Herman Richardt døbt 10.9.1769 i V.Egede., død omkring 1845 han var borger og restauratør i "Løven" pa Københavns Vesterbro. Forud for byens bombardement af englænderne blev hans hus nedbrudt, ved hvilken lejlighed der blev sørget for at tre store elmetræer fældedes (man mærker måske nedarvet kærlighed til skoven). Af træerne lavedes der møbler, som nu er i digterens sønnesøns eje. Restauratøren blev i 1792 gift med Ane Christine Kronequist og havde med hende 8 børn. Deriblandt tvillingerne Ernst Emanuel født d. 22.1.1799, død d. 19.5.1873 og Andreas Christian Richardt, død 30.4.1874.

Førstnaevnte blev digterens far. Han var først handelsbetjent (ligesom tvillingebroderen), senere biev han varemægler og løjtnant i borgervæbningen. Boede i Lille Kirkestræde i København.

Varemægleren var en sand natur, munter og livfuld og af skikkelse meget høj. Han var en søgt selskabsmand. "Din far er sådan en morsom mand", skriver vennen Gotfred Rode til sønnen i et brev af 11/11 1861.1 et andet brev til sønnen, som da var i Rom, hedder det: "At spise æg kogt i Vesuvs aske og drikke Lacrimae christi til, må være herligt". Han havde store musikalske evner og digtede også mest i humoristisk retning.

Han blev gift med Elisa Margrethe Christensen født 1791, død 1855. Hun var en fin og stille kvinde med et fromt sind og var en dygtig husmor. I hendes familie var der tungsind, som nedarvedes i flere af børnene. Hun døde da sønnen blev student efter 26 års ægteskab, og så trådte hendes mands ugifte søster Christine (tante Stine) til som husbestyrerinde.

Ernst Christian Richardt (Salmedigteren)
født København i Lille Kirkestræde 25.5.1831, døbt i Holmens 1.7.1831
Gift 17.11.1865 i København "Vor Frelser kirke" med Marie Koes Hammerich
(Her blev Martin Frilander døbt 28. 5.1965,100 år senere)
død Vemmetofte 18.12.1892, begravet pa Ørslev kirkegard.
(På samme kirkegard som Lars Richardt Frilander blev begravet 13. 7.1988)

Når Christian Richardt var på rejse i udlandet, blev han ofte antaget for at være englænder. Hans smalle ansigt ledede tanken hen på angelsaksiske type. Måske har hans slægt beskrevet en rundkreds i sit levnedsforløb gennem tiderne, udgåt - hvem ved? - fra Danmark og over England og Tyskland, atter vendt tilbage til udgangspunktet. Det lader sig i alt fald tænke!

I tredje slaegtled er Christian Richardt Københavner. De tre forudgaende led af slægten har levet i nær forbindelse med de sjællandske skove. I sjette, sidste led, får da storbyen og skoven et festligt digterisk møde i hans sange.

Klokken ringer til kirke og gøgen ringer til skovs,
Her som hist er lyksaligt at være
Kirken og skoven har svalhed begge to
Og hvælver dig begge til guds aere

Chr. Richardt

Han blev cand. theol. i 1857 og deltog i studieårene ivrigt i studenterforeningen, hvor han blev husdigter og skrev adskillige kantater og sange. En mamorbyste af ham står i festsalen. var derefter forstander pa Tune højskole. Han var fra 1876 - 1886 præst i Ørsted på Fyn, hvor et mindesmærke er rejst. Blev derefter præst ved Vemmetofte adelige jomfrukloster. Mindesmærke i Højrup ved Stevns. Han opholdt sig 1871 - 1872 i præstegården hos sin kones onkel h. P. C. Dorph. her findes stadigt et "Christian Richardt værelse". Han rejste efter datidens målestok meget. Han var bl. a. i Palæstina, Tyrkiet, Italien og senere i Tyskland og Schweiz.

Han udgav i 1861 "Smådigte" og "Fortællinger" og vers for store og små.. I 1867 kom "Kantater og Digte" og i 1886 "Vaar og Høst", i 1889 kom "Vort Land" mest kendt som "Venner se på Danmarks kort", udgivet i 120.000 eksemplarer. Han skrev tekster til Heises "Drot og Marsk". Blev ridder af dannebrog i 1887. "Til de fyrretyve riddere slutter jeg mig nu" skrev han. Udnævnelsen var nemlig dateret 10. marts. Dagen efter "Fyrre Riddere"


Ågerup Kirke


Ågerup Kirke


Ulse kirke


Vester Egede Kirke