Efterretning om den richardske familie her i Danmark fra året sekstenhundrede og nogen og halvfems til attenhundrede og nitten.
Ved forespørgsel fra min fader, A. Richard, har jeg den efterretning at vores forfader, Johan Richard, kom tillige med nogle andre tyske jægere her til Danmark i slutningen af det 1600 år, da der var krig mellem Danmark og Sverige.
Han var barnefødt i Hessen-kassel, hvor hans fader var jagt- og forsbetjent ved det Hessen-kasselske hof, og havde en farbroder, som var apoteker sammesteds.
Disses fædre stammede fra England, men havde forflyttet sig til fastlandet i den tid, da reformationen gik for sig i England, og man finder i historien benævnt 3 Richarder, som havde andel i reformationen og regeringen i England.
Vor farfader, Johan Richard, bekendte sig til den reformerte kirke. Han giftede sig med en pige, som var født i byen. Hendes herkomst og fødsel er mig ganske ubekendt.
I deres ægteskab avlede de 8 børn, hvor iblandt min far, Andreas Richard, var en søn. Han er født 1708, 10. februar og efter min fasters sigende er han døbt i Aagerup Kirke ved Anderskov, hvor hans fader, Johan Richard, dengang boede.
I året 1714 kom min farfader, J. Richard, i hendes høje nåde grevinde Gyldenløvs tjeneste ved Gisselfeld, og da var min fader, Andreas Richard, 6 år gammel.
Han blev ej længere hos sin fader indtil han blev 13 år gammel.
Da kom han til Fyn til den kongelige jagt, som var ved Neelstrup gaard og kaldtes prins Carls jagt, hvor han var i 3 år.
I 1724 tog han tilbage til København for at søge tjeneste hos et eller andet grevskab.
Nu mødte ham en begivenhed, som så ofte møder unge mennesker på deres løbebane. Han blev bekendt med en pige ved navn Karen Vendelbo, og bestemmelsen var, at de ville begive sig i ægteskab med hinanden; men som jæger ville hun ikke ægte ham.
Han skulle lære en profession, og det skulle bestemt være skræder, og Kvindens magt fik overhånd. Han beklagede sig for en ungdomsven, som antog ham og betalte ham 24 rigsdaler til en mester her i byen, som forpligtigede sig til, at lære ham professionen i 3 år, hvilket også skete, og han blev svend i året 1727.
Nu skulle rejsen med hans forlovede går for sig til Holsten, men det blev der intet af, da en af hans ungdomsvenner foreslog ham en anden vej.
Han blev rekommanderet og kom i tjeneste hos Karl Meyer, som var livtjener hos Kong Frederik IV.
Derfor blev han til året 1730, som var det samme år Kong Friederick IV døde på Odense slot. Han var med at ledsage kongens lig til Roskilde Domkirke.
Ved Christian VI tiltrædelse til regeringen skete en stor forandringer, som man finder i Riegels beskrivelse.
Livtjener Karl Meyer blev afskediget, hvorved min fader også blev uden tjeneste.
Han besluttede nu at rejse til Holsten, dog ville han først hjem for at tage afsked med sine forældre, og på denne tid var Hendes Høje Nåde grevinde Gyldenløves stadsjæger og taffeldækker blevet ansat som postmester i Ringsted, hvilket rettidighed hertil tilhørte hendes Høje Nåde.
Hun lod min fader kalde til sig og tilbød ham i hendes tjeneste, som han modtog i året 1732.
Nu kom der en anden kjærligheds ild i hans bryst formedes bekendtskab med en lille pige ved navn Annedke Heiningsen, hvis fader var jagtbetjent ved Geheimråd Ahlefeldts stamgods i Holsten.
Samme Ahlefeldt var hendes højes nådes 2. gemal.
1735 blev min farfader formedelst hans høje alder ubekvem til at forestå sin tjeneste, hvorfor den nuværende skovfogedbolig i Dyrehaugen ved Gisselfelt blev bygget og indrettet for min farfader og hans kone, hvor de boede til 1746; da min farmoder døde og blev begravet på Braalby kirkegård.
Nu blev min fader ansat i hans faders sted og giftede sig da med nævnte Annedke Heinningsen, og de levede sammen i 11 år. Hun døde i 1746, 7. oktober. Hun var født i 1702, altså 44 år gammel. Hun fødte ham 7 sønner og 2 døtre. I den sidste barselsseng fødte hun tvillingerne. De 7 heraf døde små og umyndige, men de 2 levende, nemlig pigebørnene, som var min evigelskede søster, Dorthea Joachimine og Ane Sofie Richardt. Deres ægteskaber skal blive anført på et andet sted.
Nu sad min fader som enkemand i 2 år, men i året 1748, 28. april, indtrådte han i ægteskab med Ursula Borchorst, en datter af teologisk attestatus sognedegn til Ulse og Frese menigheder ved Gisselfelt.
På den tid var Ulse og Frese menigheder forenede.
Denne var min evigelskede moder. Hun levede med min saglige fader i 19 år og fødte ham 7 sønner og 2 døtre.
Hun døde i 1767, 28. april, og efterlod sig 5 sønner, som var Johan Just Richardt, Hans Adolf Richardt, Gothardt August Richardt, Peter Vilhelm Richardt og Frederiks Nikolaj Richardt.
Min moder var født i 1718, 28. april, og havde bryllup med min fader 1748.
Hun døde i 1767, 28. april, altså samme dato for fødsel, ægteskab og død, da hun samme dag fyldte sit 49. år.
Atter sad han som enkemand i 2 år, men i sit 60. år gifter han sig 3. gang med sin husholderske, Maren Sørensen, en datter af borger og vognmand, Herman Sørensen i Slagelse.
Denne ægteskabsforening var i 1769 og deres kirkegang som brudefolk, var den 2. søndag efter Hellig Tre Konger.
De levede tilsammen i 28 år og i den tid fødtes ham 9 sønner.
Ved min faders død var der stadig 3 af dem levende, som var Herman Richard, Christoffer Richard og Emanuel Richard.
Emanuel Richard er død i 1801, august måned, medens min faders enke lever endnu og er 78 år gammel.
Den første tidsberegning at min fader var ved GiSselfelt i Hendes Høje Nåde Grevinde Gyldenløves tjeneste var fra året 1732 – 1751.
Nu skete der atter en mærkelig forandring. En forpagter ved navn Michael Quistgård overdrog min fader en kommision at købe herregården Basnæsse.
Min fader udførte købet til så vel Quistgårds fornøjelse, så at han gav min fader det løfte, at ville belønne ham med at ville skænke ham til arv at eje en af godsets bøndergårde, som var på 8 tønder hart korn.
Pga. det store løfte frasagde min fader sin tjenesten hos Hendes Høje Nåde uagtet at hun selv bad ham at betænke sig og tilbød ham at blive foruden at hun ved grev Lauervig 2 gange tilbød ham at blive hos sig, blev han dog bestandigt ved sit fortsæt og da tiden kom til at han skulle afrejse, beviste hun ham den nåde at befordre hans gods og ejendom med 22 vogne.
Min fader ankom nu til Basnæsse med sin familie og ventede der i 2 år på bemeldte Quistgårds løftes opfyldelse, som aldrig blev opfyldt. Men bemeldte Quistgård overdrog min fader et sted i forpagtning i Slagelse købstad, hvor der var hestemølle og avling, og hvorfra han skulle svare 100 rigsdaler årligt.
Konditionerne var således, at min fader skulle være fri for afgigt det første år. Dette løfte blev lige så lidt opfyldt som det første.
Nu så min fader sig ganske skuffet i sin forventning. 4 år var forløbet og i stedet for belønning så han sig forgældet og ødelagt af bemeldte Quistgård.
Nu resolverede min fader til at rejse til Jylland, som det skete pinseaften 1755. Så snart hans afrejse spurgtes anså KQuistgård det som en bankerot, hvorpå han lod ham indkalde, og gjorde fordring på hans tilgodehavende; hvorpå fulgte dom og eksekusion, og det er mig fortalt, at puderne i vuggen ikke blev sparet.
I sådan en forfatning befandt min moder sig i året 1755. Nu måtte hun flytte til Næstved med det lidet, der var tilbage, tillige med hendes børn, som var det eneste hun ejede og var tillige frugtsommelig med min broder, Hans Adolf, som blev født derpå i Næstved 10. november 1755.
I samme måned kom min fader tilbage fra Jylland og befandt sin kone og børn i de omstændigheder, ødelagte, brødløs.
Nu var det nødvendigt for ham, at søge en anden vej. Han måtte påtage sig en liden ubetydelig tjeneste som skytte ved Bækkeskov hos Etatsråd Munthe Morgenstjerne.
I dette mellemrum fra 1751-1755 var Hendes Høje Nåde grevinde Gyldenløve ved døden afgået, og efter den gyldenløviske fundats 1701 og 2 var hans højgrevelige excellence, grev Danneskjold Samsø den ældre tiltrådt embedet som overdirektør ved Gisselfelt kloster. Alle hendes høje Nådes betjente var afgået med pension og andre igen indsat i klosterets tjeneste. Deriblandt var en person ved navn Schrøder som skovridder.
Efter nogens tid forløb indløb der omstændigheder for ham i hans tjeneste, hvorved der skete den forandringer, at han blev beskikket til holdstførster i grevskabet Lauervig. Nu var der åben vej, men min fader har forsikret mig, at han ikke turde fordriste sig til at søge tjenesten, da han så ofte var blevet anmodet om at blive i tjenesten.
Nu fremtrådte der en mand ved navn Morten Quistgård i samme tid ejer af Gjerdrup. Han følte fortrydelse over hvorledes hans familie havde handlet min fader. Han talte med overdirektøren, Hans Excellence grev Danneskjold, om min fader og hans begivenheder. Benævnt Quistgård har forsikret, at da han hørte Andreas Richardt nævnt, så glædede hans sig, at han endnu levede og samme dag besluttede hans sig for at udnævne ham til skovridder ved Gisselfelt kloster, som og skete få dage derefter.
1. oktober 1756 modtog han sin tjeneste, og det med så stort præveu sjældent nogen skovridder har, hvilket Hans Instrup bevidner, som jeg også selv har set.
Året 1766 lod overdirektør tage alle klosterets skove i syn og besigtelse og hans excellence erklærede, at de var vel fornøjede med hans skovbestyrelse og til bevis herpå, tilbød hans excellence, at han ville forværge en kongelig konfirmation af den richardske familie skulle efter den gyldenløveske fundats have første rettighed til forst og jagtbetjeningen ved Gisselfelt kloster.
Fundatsens ord lyder således:
Den og de som haver tjendt mig og min højsagelige dame skal have første rettighed til tjeneste ved Gisselfelt kloster når de dertil er skikkede og duelige!
At dette er sandhed kan jeg med ed bekræfte og kan læses i den gyldenløviske fundats af 1701 og 02. Således kom min fader igen tilbage til Gisselfelt kloster, hvorfor han og ofte har takket det guddommelige forsyn; og i 34 år forestod han sin tjenesten med ære og værdighed.
Året 1790 tog han sin dimission fra klosterets tjeneste, da han var 82 år gammel og 8 måneder, og levede som pensionist til året 1796, 27. maj, da han hensov med fred i Herren.
Min broder, Hans Adolf Richardt, modtog af hans højærværdige excellence grev Danneskjold-Samsø i året 1773, i oktober måneder, ekspectance på min faders tjeneste ved Gisselfelt kloster og tiltrådte i 1790, 1. oktober, og ved døden afgik 26. september 1819.
Her slutter den richardske mandlige linie ved Gisselfelt kloster.

Ved min faders død i 1796 var vi 10 søskende levende. 8 brødre og 2 søstre. Den ældste, Dorthea Joachimine, som gift med borger og brændevinsbrænder, Jens Jensen Bjerring. Han døde i 1788 og min søster Dorthea Joachimine døde i 1809, 26. maj, efter hun i 22 år havde været en af stadens edsvorende gjordemødre. Hun var født 1740, 26. oktober.
Den anden søster var Ane Sofie Richard, født 1745, og var gift med borger og værtshusholder, Lars Hansen. Han døde i 1776 i august måned. Hun levede som enke i megen genvordighed til 1803, 24. juni.
Disse 2 søstre var børn af min faders første ægteskab.

Min ældste broder af min faders andet ægteskab er Johan Just Richard. Født på Basnesse hovedgård 1753, 17. marts. Gift 1783, 19. december, med Else marie Monefeldt, datter af skovridder Monefeldt ved Vallø Stift. På den tid forvalter Gjørsløw og har 4 børn i sit ægteskab. Mette Bolette Richardt, Ursula Andrea Richardt, gift med Ludwig Monefeldt, handelsbetjent, Magdalene Dorthea Richardt, gift med ritmester von Longi, og Jens Adolph Richardt, som er død på det franske linieskib Albani 1812 som styrmand.
Min anden broder Gothardt August Richardt, født 1760 og døbt 12. august. Gift 1783, 19. december med Henriette Dorthea Monefeldt. En datter af bemeldte Monefeldt. Han har 12 børn i deres ægteskab, hvoraf de 4 er døde.
Den ældste søn Sofus Vilhelm Richardt faldt for fædrelandets forsvarer som landsskytte i 1807, 25. august og var født 1784, 6. oktober.
Endnu er der 7 levende børn som er Christian Andreas Richardt, på denne tid jagt- og forstbetjent ved Basnesse, Jakob Bernhard Richardt, som er møllersvend, Ludvig August Richardt, som er snedkersvend, Jens Peter Richardt, om han er levende vides ikke. Han er sømand. Man har ikke hørt til ham i 13 år, Adolf Richardt, som er møllersvend.
De har 2 søstre navnlig Ursula Margrethe og Lovise Augusta Richardt, som begge endnu er ugifte.
Alle disse er børn af Gothardt August Richardt, som har været skovridder ved Vallø Stift i 26 år, og har nu pension af Vallø Stift.
Min broder, Hans Adolf Richard, var 3 gange gift. Første gang, da han var i Fyn og har endnu en søn levende af dette ægteskab, som er Knud Richardt. Han er jagtbetjent ved Næsbyholm,og i det andet ægteskab, som var med Edele Margrethe Wegner, en datter af sognedegn Wegner, er der 3 sønner og 4 døtre, som er Johan Frederik Richardt, møller i Næstved, Christian Richardt, smed af profession, og Poul Erik Ricardt, jæger og tjente sin fader. Den ældste søster, Maren Richardt, er gift med gartner Hansen ved Næsbyholm og Birthe Marie Richardt er gift med skovridder Bræmer, som har succederet sin svigerfader. Ursula Frederikke Richardt og Christiane Charlotte Richardt er begge ugifte.
Den yngste fuldbroder er Frederik Nikolaj Richardt, er født 1766, er ugift og har lært skrædderprofessionen, men ernærer sig ved landvæsnet.
Ved min faders død var der 3 sønner af det tredje ægteskab, som er Herman Richardt, borger og restauratør her i staden, gift med Ane Christine Kronekuist året 1792, og har haft 8 børn i deres ægteskab, hvoraf 3 lever, som er Ernst Emanuel Richardt og Andreas Christian Richard, som er tvillinger, født 1799, 22. januar. Begge handelsbetjente og har en søster, Christine Dorthea Vilhelmine Richardt, født 1801, 1. juli, som er ugift.
Den anden broder Christoffer Richardt er født i 1792, februar, examinatus juris, er ugift.
Den tredje broder, Emanuel Richardt, har jeg ommeldt er død i 1801 i august måned, han var født i 1776, og efter et brev som ankom til skibslejlighed til vores søster, Bjerring, fra England efterlod han sig søn og kone i Liverpool. Hun skrev sig for Marie Richardt og hendes søn, Andreas Emanuel Richardt. Jeg har forglemt at anføre, da min farfader, Johan Richardt, var blevet enkemand tog min fader ham til sig i sit hus, hvor han levede til sin død og opnåede en alder af 101 år.
Han blev begravet på Vester Egede kirkegård og min fader, Andreas Richardt, opnåede en alder af 88 år, 3 måneder og 17 dage. Han blev begravet på samme kirkegård, og der hviler også begge hans første koner, såvel som min broder, Hans Adolf Richard, tillige med hans anden kone Edel Margrethe Wegner, og så vidt jeg erindrer 2 af deres børn, en søn og en datter.
Disse 3 benævnte mænds tjenestetid ved Gisselfelt kloster var fra året 1714 til 1819 26.september, i alt 105 år.
Jeg har og forglemt at ommelde min broder, Hans Adolfs tredje ægteskab med Mette Marie Schultz, og blev fuldbyrdet 1800, 27. juli.
I dette ægteskab er der ingen børn. Hun er hans efterladte enke.
Nu ved jeg ikke mere at anføre uden hvad mig selv er angående og herved vil jeg være meget sparsom.
Jeg er vores faders 6. søn og 8. barn i andet ægteskab. Født 1763, 28. maj og døbt Trinitatis søndag. Ved min moders død i 1767 modtog min evigelskene søster, Dorthea Joachimine Bjerring, mig til sig i København i 6. år og 6. måned og sørgede for min opdragelse og lærdom. Men i året 1773 mødte min søster og svoger en stor skæbne, hvorved de måtte bortsælge deres ejendom, hvorfor jeg igen måtte tage hjem til min fader, hvor jeg var i 2 år.
Her mødte skæbnen mig, at mine øjne blev svage.
Min fader sendte mig til Frederiks Hospital, hvor jeg i 1½ år var under kur og måtte udholde svære lidelser og efter 3 operationer på mine øjne, måtte jeg blind forlade Frederiks Hospital i 1776.
I året 1778 skænkede saglig fru kammerherrerinde Trolde mig seng og brød i Vartorv på Peder Oxes seng nr. 6, som jeg tog i besiddelse i 1779, 14. maj, hvor jeg nu har opholdt mig i 41 år og 2 måneder.
Hermed ender jeg min hele oplysning og fortælling og anbefalende min ganske slægt og familie i Guds nådige beskærmelse og varetægt og udbeder mig ene min families kjærlighed. Dette oplysende og vejledende skrift afleverer jeg til mine elskende brødrebørn, Ernst Emanuel Richardt, Andreas Christian Richardt og Christine Dorthea Vilhelmine Richard, 27. juni 1820.
Helligmands eller såkaldt Vartorv hospital, Peter Vilhelm Richard i mit 58. år på et løst indlæg:

Anmærkning: Alt hvad jeg ved i henseende til min faders brødres og søsters, som har levet til mandig alder været i ægteskab og efterladt sig børn er følgende:
1) En broder ved navn Poul RichardT, jæger af metier 2 gange gift og i første ægteskab avlet en søn ved navn Nikolaj Frederik Richardt, som blev opdraget på opfostringshus i København og var guldarbejder. Han blev svend 1770 og opholdt sig i København til 1772, da han første gang rejste til Jylland for at opsøge sin fader og der fandt ham som jæger hos stiftamtmand Sehested og samme år kom tilbage til København og gjorde sig færdig til sin udlandsrejse, som blev fortsat sammen efterår.
De påfølgende 2 år, 1773 og 1774 indløb der 3 breve fra bemeldte Richard til min fader. Det ene var skrevet i Wien, det andet i Rom og det tredje i London, hvor han venteligt har nedsat sig som borger. I øvrigt ved jeg intet mere om ham uden efter fremmedes fortælling er han levende. På denne tid må han være 74-75 år gammel.
Bemeldte min farbroder, Poul Richard, giftede sig 2. gang i Jylland, og i dette ægteskab avlede flere børn.
Den ældstes navn er Peder Richardt, har og lært jagten og var i året 1794 statsjæger hos greve Trampe på Løjmose (Løgismose?) i Fyn og i samme tid jagtbetjent hos geheimråd Ahlefeldt på Langeland og derfra forflyttet til bemeldte geheimråds gods i Holsten, hvor han 1812 var forst- og jagtbetjent. Dette ved jeg bestemt.
Hans øvrige søskende skal rnærer sig ved avlsbrug i Jylland, men er mig ganske ubekendt.
2) Min farfaders anden broder ved navn Christopher Richardt, skomagermester af profession, skal have boet i Ådsherred i Sjælland. Om hans ægteskab og børn er mig intet bekendt.
1) Min faders ældste søster ved navn Mette Richardt gift med skomager Bertelsen i Korsør har haft en søn ved navn Christian Bertelsen, skomager af profession. Denne Christian Bertelsen er fader til harpespilleren Hans Adolf Bertelsen, som nu 1820 kalder sig Christensen.
2) Min faders anden søster, Elisabeth Richardt, gift med Christian Christensen, tømrermand ved Gisselfelt. Han døde i 1783 og min faster 1811. Ved hendes død efterlod hun sig 2 sønner og 2 døtre.
Den ældste søn, Christian Richardt Christensen, smed af profession. Da han døde boede han i Karbæk ved Næstved og han efterlader sig 6 børn.
Hendes anden søn, Poul Richardt Christensen, skomager af profession. På nærværende tid enkemand og bor ved Jomfruens Egede.
Min fasters ældste datter, Mette Christensen, gift med husmand Niels Jensen, bor i Vester Egede og har børn og børnebørn.
Den yngste datter, Christiane Christensen, har været gift med handelsmand Lange i Næstved. Hun er enke og tjener nu hos Sorterup, vinhandler i Næstved
Nu kan jeg ikke sige min familie mere.

Vil De vide mere herom da søger man til saxo grammaticus eller Arild Hvidtfeldt.
Peter Vilhelm Richard, Vartorv hospital, 27. juni 1820
På en anden løs seddel, det ville være at ønske, at min broder W, der virkelig har gjort sig elsket af sin familie ved dennes omhyggelige samling af beretninger om familien, endnu vil yde et appendix så vidt det var ham muligt, at give den oplysning om følgende personer, der ligeledes hører til samme familie.
1.en farbroder der i mange år har været forst- og jagtbetjent i Fyn, som i det mindste har haft 2 sønner. Den ene har lært guldsmed og den anden bogtrykkerkunsten.
Den sidste skal for ca. 40-45 år siden have konditioneret på adressen kontoriet i Kjøbenhavn, som faktor og redaktør tillige.
Om den første, nemlig guldsmeden, har en agtværdig mand i året 1790 ved navn Petersen, fortalt mig, at benævnte guldsmed var etableret som juveler i London i England. Boede i en gade kaldet Johnstreet 173. At benævnte Petersen omtrent 10 år før, ca. 1780, har haft en lejlighed, at se et overordentligt skjønt engelsk skydegevær fra bemeldte juveler i London var sendt til sin fader, vores farbroder, i present her i Danmark.
Det havde følgende inskription på løbet med sølvbogstaver.........
(2) En ældre generation ældre Richardt kom samtidigt og søskendebørn til vores saglige fader. Hans navn er Emanuel Richard, kommandør i den danske marine, der for ca. 90 år siden var øverstkommanderende på en eskada, som blev beordret at stille et oprør, der var udbrudt i Trankebar. Blev forgivet for sin ufrygt fra Trankebar efter veludført ordre. Hans enke levede stadig for 50 år siden.

Herlev 14.4.55