Ruth blev født på første sal over forsamlingshuset
i Nr. Alslev pa Falster.
Da hun var ca.l år flyttede hun sammen med forældrene til
Slagelse, hvor hendes far drev vognmandsforretning. Her blev bror Lars
født d. 23. 2. 1921.
1 Slagelse boede de også kun en kort tid, og flyttede videre til
Ledøje, til en gård sammen med bedsteforældrene Trine
og Christian R. Det var bedsteforældrene der havde købt gården,
og her kom Erik til verden. 12. 11. 1922. Atter flyttede de, denne gang
til Sengeløse. Her blev de boende i hele børnenes barne
- og ungdom. Ruth, Lars, Erik samt kusine Kirsten R., sammen med forældre
og bedsteforældre. Her faldt de til og her gik de i skole og blev
de konfirmeret.
Ruth havde en god barndom, som hun taenkte tilbage pa med stor glæde,
elskelige bedsteforaeldre, som var der for dem, havde gode veninder, veninder
som hun
ikke så i sit voksenliv, men som hun talte om og mindedes resten
af livet. Det var især Lilian
og Musse, deres far var barbermaleren "John Christensen". Der
var ogsa Helfrida, hendes mor var central bestyrer, så hun var godt
orienteret om, hvad der skete i byen. Hende besøgte Ruth sammen
med mand og børn adskillige gange. Hendes far havde "Sengeløse
Bilerne" som kørte mellem Sengeløse, Taastrup og København.
Efter skolen kom hun i lære hos Lars Schyberg. Her blev hun uddannet
som keramikmalerinde. Det var en god tid for hende, en tid hun gerne talte
om. Hun var glad for at male og talte gerne om de damer hun malede sammen
med. Hun var også begejstret for Schyberg og hans malende familie.
Ved siden af brugsen mod syd boee sadelmager Andreas Hansen med sin kone
Johanne og datter Helfrida. Jeg husker ikke, om der var særlig stor
omsætning i sadelmageriet, men derimod husker jeg klart. Johanne
og hendes telefoncentral. Her var jo hele byens navle, hvor man i realiteten
allerede dengang kunne komme i forbindelse med hele verden,
Johanne var da helt sikkert yderst loyal, men fakta var, at hun vidste
mere end den øvrige del af byen, og så gættede man
jo på, hvor hun havde den viden fra. Imidlertid var det altid spændende,
når mor skulle telefonere, og vi havde taget plads i den lille boks,
der vendte ud mod gadekaeret. Det kunne ogsa lade sig gøre at blive
ringet op her, når man i forvejen havde aftalt dag og tilnærmelsesvis
tid.
Rutebilejer Iversen var genbo til brugsen mod nord. Den store garage lå
dengang som nu ud til vejen, og beboelsen lå oppe i baghaven. Det
var et dejligt stort stratækt hus, med god plads til den store familie,
Der var foruden Iversen og hans kone tre børn, Ruth hvoraf var
den aeldste, Lars imellem og Erik som rosinen i pø1seenden.
Og så må jeg ikke glemme gamle morfar, som også boede
hos familien. Ricardt hed han og var lidt af en tusindkunstner. Han var
snild med hammer og sav, hvormed han lavede alle mulige legesager til
sine børnebørn. Gynger i haven, slæder om vinteren
og ikke at forglemme den dejlige båd som drengene fik ned i gadekaeret.
Den lå de og plaskede med hele sommeren, og vi fik da jævnligt
en tur med. Jo, der var liv og glade dage.
Efter hendes lærertid kom hun på husholdningsskole, det var
i begyndelsen af 2. verdenskrig, og de lærte at udnytte råvarerne
til det yderste. Hun havde en god tid her sammen med gode veninder.
Hun blev gift med Poul Madsen i Sengelese kirke 15.6.1941.
Poul boede hele sin barndom pa Kirkevej i Taastrup. Han var efter sigende
meget forkælet, han var den yngste af tre søskende, og så
var han dreng. Der var 10 år mellem hans ældste søster
Marie og ham. Søster Elna var lidt yngre end Marie.
En af hans mange historier var at han var bud for slagteren allerede som
5 årig, Hans mor
vidste dog ikke noget om det. Efter skolen blev han uddannet som manufakturhandler.
Sin værnepligt aftjente han ved livgarden i København. han
var med til at passe på Kong Chr. d. X. og gik vagt på Amalienborg.
Han blev en gang irettesat af kongen, fordi ban ikke havde sine hvide
handsker på. De var til vask, det måtte ikke ske oftere at
han ikke havde handskerne på.
Petra Madsen ved jeg ikke meget om, hun døde da jeg var 6 år.
Mads Peter Madsen var en elskelig farfar. Han var selvstændig tømmermester,
på en, stilfærdig, klog, og med en god økonomi. De
boede i en villa, han selv havde bygget pa Kirkevej i Taastrup. Efter
Petras død solgte han huset, og flyttede i lejlighed, i en ejendom
som han selv ejede. Senere solgte han ejendommen og købte bus i
Brønshøj, København. Hvor han senere døde,
Poul havde 2 søstre, Marie født d. 17.3.1910, var 10 år
ældre og søster Elna 8 år ældre. De 3 søskende
blev behandlet meget forskelligt af deres mor. Marie havde systue hjemme
hos forældrene, og syede til de fine madammer i byen. Hun blev ikke
sat til husarbejde. Hun blev sent gift med Poul Nohr, og fik aldrig børn.
Elna var ikke så klog, hun skulle som den eneste af børnene
hjælpe til med alt det huslige. Hun blev gift med en noget ældre
mand og fik 2 drenge, Harald og Christian. Hun kom ikke sammen med familien,
og vi har kun set dem ganske få gange. Drengene er det vist ikke
gået saerlig godt.
Poul var øjestenen, han blev virkeligt forkælet og det har
nok præget ham hele livet.
Ruth og Poul boede på Frederiksberg, hvor Lisbet blev født,
hun kom til verden på "Astrid a Røgsvigs fødeklinik"
i Hostrups have, København.
Poul var politibetjent under 2. verdenskrig. Han undgik at blive taget
til fange af tyskerne. Det var hans held. at han ikke var på arbejde,
da politiet blev taget til fange på politigården. Han "gik
under jorden", boede en tid i en lille hytte på Frederik og
Maries mark i Reerslev. Samtidig søgte han om navne forandring
til Frilander, det fik han dog først efter krigen. Tyskerne havde
navne på alle danske politibetjente, så det var ret farligt.
Efter en periode som repræsentant i "Kosangas", der måtte
indstille sine aktiviteter p.g.a. krigen. Flyttede familien til Rydsletten
5 i Vanløse . Her blev Jane født d. 14.9.1943 og Lars d.
26.8.1945.
Poul startede lædervarer forretning i Blågårdsgade på
Nørrebro i København sammen med Poul Frederiksen. Senere
begyndte de selv at fabrikere dametasker under navnet "Frederiksen
og Frilander". De havde stor succes, men deres veje skiltes og Poul
fortsatte fabrikationen alene under navnet "Poul Frilander"
fra 1946 -1972 på Skalbakken 10 i Vanløse. Familien flyttede
til Egebæksvej 1A i 1955. Ruth passede hus mand og børn i
alle årene. hun havde et stille gemyt, altid pæn og sød,
hun var den der havde te og brød klar om eftermiddagen, når
børnene kom fra skole, hvis børnene var syge stod der måske
en lille blomst ved sengen. Hun var meget omsorgsfuld og uegoistisk.
Ruth havde det ikke let med Poul. Han var meget selvcentreret, skulle
være midtpunkt og tålte ikke andres mening, han var "jeg
alene vide".
Han var selskabs menneske, underholdende og kunne mange historier. Han
var sjældent hjemme, arbejdede hårdt med sin fahrik. men fik
også tid til at drikke med venneme pa "Jyllingevej kro".
Når han ikke kom hjem til aftensmad, satte Ruth maden på radiatoren
for at holde den varm. Når han var hjemme og havde spist, beklagede
han sig over, at han var dårlig og blev nødt til at lægge
sig.
Undtagen torsdag aften, der var han aldrig syg, det var kortaften med
vennerne.
Far og mor rejste meget til udlandet, rundt i Europa, så blev vi
passet af mormor eller Jensine, en gammel dame fra Sengeløse. Vi
tog os nogle friheder, når vi var alene. Vi kunne finde på
at slæbe møbler over i Grøndals Parken, eller lave
vores fælles værelse om til en stor hule.
Ruth gennemgik flere operationer i sit liv, blandt andet blev hun opereret
for struma, da hun var midt i halvtresserne, og det var ikke helt godt
for hende. Ved operationen kom lægen for tæt på spiserøret,
hvilket gjorde det meget vanskeligt for hende at synke både fast
føde og flydende væske.
I mange år måtte hun spytte kaffen og anden væske ud,
hver gang hun tog en mundfuld, så var der altid lidt der gik ned
i halsen. Det har været et stort handikap for hende. På sine
gamle dage havde hun store problemer med tænderne, de blev trukket
ud i en ung alder, så gummerne var næsten helt forsvundet.
og protesen havde ikke noget at sidde fast på.
Poul måtte lukke fabrikken efter at have haft 25 års jubilæum.
De solgte huset på Egebæksvej og flyttede til en lille lejlighed
på Frederikssundsvej. Kort tid efter åbnede Poul "Sjællør
Bodega", en af hans venner hjalp ham økonomisk. Den havde
han fra 1973 til - 81. hvor de flyttede til Ørslev.
De købtc hus i Ørslev, en lille by 2 km. uden for Vordingborg,
i nærheden af deres søn Lars, svigerdatter Kirsten og 2 børnebørn
Mads og Søren.
De fik lavet en dejlig have med drivhus, dam og mange stauder, Ruth var
god til det.
De passede også gerne børnene, når der var behov for
det. Det var en rigtig god tid de havde der, indtil Lars blev atvorligt
syg af kræft.
Han døde efter 1 års sygdom. Det var hårdt for dem.
Kort tid før Lars døde, solgte de huset. De havde ikke råd
til at blive siddende i det. De fik en dejlig lejlighed i Nyråd
med have. Efter nogle år blev far syg, han havde svært ved
at få luft, og døde efter at have haft det skidt i lang tid.
Kort tid efter fik mor en beskyttet bolig i V ordingborg.
Hendes helbred var ikke godt, hun havde en meget skæv ryg, og havde
vanskeligt ved at gå. Hun havde en svær tid, og følte
sig sikkert også ensom.
Hun fik plads på et plejehjem i Bagsværd København,
i nærheden af hvor Jane boede. Hun faldt aldrig til der. Hun snakkede
hele tiden om, at hun ville flytte, hun ville tilbage til Vordingborg.
Mor og far havde 5 børnebørn: Martin, Anders, Mads, Søren
og Jesper
og 4 oldebørn: Morten, Mette, Erika og Magnus.
Ruth og Poul Frilanders børn:
- Ruth Lisbet Madsen/Frilander født 2.1.1942 på Frederiksberg,
2 børn, 2 børnebørn
- Jane Ann Sofie Richardt Frilander født 14.9.1943 på
Frederiksberg. Gift med Iver Bjerre Nørgaard, født d.
12.2.1944 i Mariager, en søn Anders Bjerre Nørgaard født
12.6.1970 på Rigshospitalet. 2 bømebørn Erika og
Magnus. Jane kom i blomsterlærer hos "Blomster Jensen"
i Kronprinsensgade. Hun var et halvt år i London, blev selvstændig
med egne blomster forretninger, blomster kurser, med mere. Hun har udgivet
2 blomster bøger. København.
- Lars Richardt Frilander født 26.8.1945, død d. 25.6.1998,
Gift med Kirsten, 2 børn Mads født d. 11.9.1975, Søren
født d. 26.5.1979. Lars var handels uddannet, han var et halvt
år i USA, kom senere ind i sin fars firma. Efter Poul havde lukket
fabrikken, købte Lars en del af maskinerne fra fabrikken og startede
selv lædervareproduktion.
Senere var det dog mest import af lædervarer fra hele verden.
Han fortsatte med at handle med tasker og havde en strålende forretning,
til sin alt for tidlige død i 1988.
|